Spring til indhold
  • Vi er ejet af Grønland
  • Vi har Grønland i hjertet
  • Ingen kender Grønland bedre end os

Inspiration · Artikel

7 skønne hoteller i Grønland

Vores favorithoteller i Grønland byder på typisk grønlandsk gæstfrihed og skandinavisk design sammen med en fantastisk udsigt. Derudover byder de nævnte hoteller på skøn komfort, lækker mad og en fantastisk natur lige uden for døren. Tag med os på et grønlandsk hoteleventyr her!

Hotel Arctic i Ilulissat

Grønlandsk natur og komfort

Overnatning på hoteller i Grønland kan være en stor, behagelig oplevelse. En ferie i Grønland handler først og fremmest om natur. Du kommer til at udforske nogle af de smukkeste steder i verden – og så får du lov at komme tilbage og nyde hotellets bekvemmeligheder, såsom en lækker terrasse, hvor du kan nyde en drink, før du sætter dig til bords.

  • Hotel Arctic i Ilulissat
  • Hotel Sisimiut i Sisimiut
  • Hotel Hans Egede i Nuuk
  • Hotel Angmagsalik i Tasiilaq
  • Hotel Qaqortoq i Qaqortoq
  • Hotel Icefiord i Ilulissat
  • Hotel Maniitsoq i Maniitsoq

Ilulissat

Hotel Arctic i Ilulissat

Grønlands bedste og mest berømte hotel er Hotel Arctic i Ilulissat. Det ligger med en fantastisk udsigt over Ilulissat by, Ilulissat Isfjord og Diskobugten. Hotel Arctic er verdens nordligste 4-stjernede hotel, og oven i dette har det et 5-stjernet konferencecenter, hvis du skulle få brug for det.

Hotellet byder på fremragende middage i to restauranter, og den store terrasse uden for restauranten er det perfekte sted til at nyde et glas vin, mens du ser midnatssolen lægge sit gyldne skær over isbjergene ved Ilulissat Isfjord. Du vil elske det!

Indgangen til Hotel Arctic
Udsigten fra et værelse på Hotel Arctic
Pejsestuen på Hotel Arctic
Interiør på Hotel Arctic

Hotel Icefiord

Hotel Icefiord ligger ved vandkanten i Ilulissat og tilbyder dig en vidunderlig udsigt over Diskobugten med de store, smukke isbjerge. En stor udendørs terrasse giver dig mulighed for at sidde meget tæt på vandet og høre de knitrende og dryppende lyde af isflager, der smelter lige nedenfor hotellet.

Det 3-stjernede hotel har vist sig at være så populært, at en ekstra etage blev bygget på hotellet for nogle år siden. Fra hotellet er der ikke langt til de fleste attraktioner i Ilulissat, herunder den smukke gamle Zionskirke og museet, der var barndomshjem for den verdensberømte opdagelsesrejsende Knud Rasmussen.

Hotel Icefiord i Ilulissat
Udsigten fra Hotel Icefiord over Diskobugten

Sisimiut

Hotel Sisimiut

Hotel Sisimiut er en hjørnesten i Grønlands næststørste by. Du finder hotellet i den ene ende af byens hovedgade, og hotellet ligger derfor kun et stenkast væk fra den pragtfulde natur, man finder i Sisimiuts bagland. Især om vinteren er det et paradis for alle entusiaster for alpine aktiviteter og – selvfølgelig – hundeslædekørsel.

Hotellet tilbyder hyggelig indkvartering og et lækkert spisested, Brasserie & Restaurant Nasaasaaq. Der er også en lækker spa med to udendørs hot tubs, så du kan ligge og nyde varmen udendørs efter en god vandre- eller skitur. Hotel Sisimiut er det ideelle hjem væk fra hjemmet, hvis du ønsker at opleve en af Grønlands mest spændende byer.

Hotel Sisimiut
Middag på Hotel Sisimiut

Nuuk

Hotel Hans Egede

Lige midt i Nuuk finder du det gennemrenoverede, 4-stjernede Hotel Hans Egede, hvor du fra Restaurant Sarfalik på femte sal har en totalt skøn udsigt. Herfra kan du se hele Nuuks centrum, de nærliggende bjerge og fjorden.

Hotel Hans Egede er et af de største hoteller i Grønland, og det er en endeløs strøm af folk fra hele verden, der besøger Grønland på forretningsrejse eller fornøjelsestur. Hotellet har ikke mindre end to restauranter og en café og er også vært ved større fester og receptioner i konferenceafdelingen. Værelserne findes i flere standarder, så du kan vælge, hvordan du ønsker at bo.

Hotel Hans Egede i Nuuk
Baren på Hotel Hans Egede

Tasiilaq

Hotel Angmagsalik

Der er kun få udsigter i Grønland, der er lige så storslået som den fra Hotel Angmagsalik. Vi skal gerne indrømme, at det rent fysisk er op ad bakke at komme op til hotellet, men det er virkelig gåturen værd (du kan også komme derop med hotellets minibus).

Hotellets renoverede lounge har en charmerende retro-stemning, og du føler nærmest, at du er med i en westernfilm. Bortset fra de hyggelige loungeområder og pæne værelser, har hotellet også en terrasse med en udsigt, der får dig til at tabe næse og mund. Tasiilaq ligger nemlig i en smuk bugt, omgivet af majestætiske spidse tinder. Udsigten alene er et sandt privilegium, og på hotellet har de også gjort sit for, at du skal føle dig godt tilpas.

Og så er Hotel Angmagsalik det eneste hotel i Grønland, der har en privat helikopter til udflugter.

Udsigten fra Hotel Angmagsalik over Tasiilaq
Foto: Aningaaq R
Loungen på Hotel Angmagsalik
Foto: Hotel Angmagssalik - Visit Greenland

Qaqortoq

Hotel Qaqortoq

Qaqortoq er den største by i det sydlige Grønland, og når du ankommer dertil ad søvejen, vil dine øjne automatisk blive draget til Hotel Qaqortoq. Dette 4-stjernede hotel med de dejlige værelser er smukt beliggende på en lille bakketop med udsigt over havnen og byens centrum med sit fine torv med springvand.

Café/Brasserie Nanoq er et populært sted, når der skal spises, eller man skal mødes med vennerne. Qaqortoq i sig selv er et arnested for kunstnere, og nogle af Grønlands kommer herfra. Blandt andet bor kunstneren Aka Høegh i Qaqortoq. Hun er kvinden bag et smukt “Sten og Menneske” projekt, hvor forskellige kunstnere har udsmykket sten og klipper over hele byen.

Hotel Qaqortoq
Et værelse på Hotel Qaqortoq

Maniitsoq

Hotel Maniitsoq

Hotel Maniitsoq har en fantastisk beliggenhed lige over havnen med udsigt over fjordsystemet. Hotellets restaurant serverer fremragende mad, hvor du kan nyde en hyggelig aften med dem, du rejser med.

Byen Maniitsoq er hyggelig med masser af små elve og massevis af broer. Om vinteren og foråret ligger Maniitsoq – med sine vidunderlige bjergtinder og den nærliggende bygd Kangaamiut – lige i centrum af Grønlands bedste heliski-område.

Hotel Maniitsoq
Foto: Filip Guilda - Visit Greenland
Udsigten fra Hotel Maniitsoq
Foto: Filip Guilda - Visit Greenland

Rejser til byerne med vores favorithoteller

Fotograf: Ben Simon Rehn - Visit Greenland
Ben Simon Rehn - Visit Greenland

Arktisk forår og gylden aftensol

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

8 dage / 7 nætter april-maj

Fra 17.825 DKK pr. person

Isbjerge Hvalsafari Kultur

Fra København

Se rejsen
Mads Pihl - Visit Greenland
Mads Pihl - Visit Greenland

Den store rundrejse i Grønland

15-dages rundrejse til Qaqortoq, Igaliku, Nuuk, Ilulissat, Ilimanaq og Eqi

15 dage / 14 nætter juni-august

Fra 67.175 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Midnatssol Hvalsafari

Fra Keflavík

Se rejsen
kirke i Ilulissat, isbjerge,
Aningaaq R. Carlsen - Visit Greenland

Dit livs Grønlandsrejse (efterår) med Ældre Sagen (fra København)

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

september-oktober

Kontakt os for pris Pris efter forespørgsel

Isbjerge Nordlys Kultur

Fra København

Se rejsen

Dit livs Grønlandsrejse (forår) med Ældre Sagen

8 dage ved Ilulissat

8 dage / 7 nætter maj

Fra 16.475 DKK pr. person

Isbjerge Kultur Byliv

Fra København

Se rejsen
Enrico Pescantini - Visit Greenland

Drømmerejse i Diskobugten

12 dages rundrejse til Nuuk, Diskoøen, Ilulissat og Eqi

12 dage / 11 nætter juni-september

Fra 37.975 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Midnatssol Hvalsafari

Fra København

Se rejsen
Et par nyder en dejlig udsigt over Sermitsiaq bjerget og Nuuk fjord i Grønland - Fotograf: Rebecca Gustafsson - Visit Greenland
Rebecca Gustafsson - Visit Greenland

Forlænget weekend i Nuuk

5 dage i Nuuk

5 dage / 4 nætter januar-december

Fra 7.560 DKK pr. person

Nordlys Kultur

Fra København

Se rejsen

Se alle 27 rejser i oversigten