Spring til indhold
  • Vi er ejet af Grønland
  • Vi har Grønland i hjertet
  • Ingen kender Grønland bedre end os

Inspiration · Artikel

Gå på Indlandsisen

Kom op på indlandsisen, den nordlige halvkugles største iskappe og gå en tur ind over det prægtige snedækkede landskab. Der er hvidt så langt øjet rækker.

Indlandsisen ved Kangerlussuaq set fra luften
Foto: Allan Tuxen

Mange steder i Grønland kan du opleve Indlandsisen, men intet sted så nemt som i Kangerlussuaq, hvor du kan køre til iskanten og endda komme op at gå på den mægtige iskappe. Det meste af Grønland er dækket af permanent is, og i en stor del af året er øen nærmest 100% dækket af sne og is. Det er ikke ligefrem raketvidenskab, at isen har en markant indflydelse på livet på verdens største ø.

Indlandsisen ved Kangerlussuaq set fra luften
Foto: Allan Tuxen
Iskanten ved Kangerlussuaq set fra luften
Foto: Allan Tuxen

Indlandsisen

Indlandsisen er den største iskappe på den nordlige halvkugle. Den er ca. 1.726.400 m2 stor og dertil kommer et par ’mindre’ iskapper, der er ca. 76.000 m2 store, så det isfri areal i Grønland er kun på ca. 338.000 m2. Indlandsisen er altså en isterning, der vil noget. Skulle den smelte, vil den ikke blot få glasset til at løbe over, men også få vandstanden i verdenshavene til at stige over 7 meter. ”That’s a whole lotta ice”, som amerikanerne ville sige.

Indlandsisen er på sit tykkeste over tre kilometer tyk, og den er så tung, at omkring en tredjedel af den ligger under havets overflade presset ned af sin egen vægt. Så skulle uheldet være ude og isen smeltede, ville Grønland faktisk være et randformet land. Det kæmpe tryk, som Indlandsisens vægt forårsager, gør, at der hele vejen rundt om Grønland er et væld af gletsjere, hvor isen presses ud i havet. Det er her de berømte isfjelde fødes, når de knækker af Indlandsisen.

Indlandsisture fra mange byer

Kun i to byer i Grønland kan du se direkte til Indlandsisen. Det er i Narsaq i syd og i Qaanaaq i nord. Andre steder er der ikke langt til Indlandsisen, som f.eks. i Ilulissat, Tasiilaq, Narsarsuaq og Uummannaq. Og så er der steder, hvor du kan se andre bræer tæt på, som fx i Kulusuk. Du kan i disse byer komme på udflugt til Indlandsisen. Du kan læse mere om de ture under vore sider om Ilulissat, Qaqortoq, Narsarsuaq, Ilimanaq og Tasiilaq.

Kangerlussuaq – to spændende udflugter

Kangerlussuaq er det eneste sted i Grønland, hvor du kan køre til Indlandsisen. Der er 30 kilometer ind til Indlandsisen, og det er her muligt ret nemt at komme at gå op på selve isen. Det må du simpelthen ikke gå glip af, hvis du kommer hertil.

På tur på Indlandsisen ved Kangerlussuaq
Foto: Flemming Deleuran
Gåtur på Indlandsisen ved Kangerlussuaq
Foto: Flemming Deleuran

Punkt 660 ved indlandsisen

Inde ved selve isen ved Kangerlussuaq kan du komme på tur, hvor du kan komme op på selve isen. Det er så utroligt at stå der og vide, at der til tre sider er kilometer efter kilometer af is. Ja, selv nedad er der bare is. Her får du lov til at gå lidt rundt og tænke over, hvordan det mon har været for inuit at overleve uden Canada Goose og centralvarme i Arktis i de tusinder af år, de har boet her. En sommervariant af denne tur er, at man fra maj til september kan vælge at gøre holdt efter besøget på Indlandsisen og grille i et guddommeligt smukt område.

Russell Gletsjer

Er du frisk, i god form og naturelsker? Så tag en tur til fods eller på mountainbike. Pak rygsæk og cykeltaske med telt og forplejning og sæt kursen mod indlandsisen. Ikke alle orker at gå eller cykle og for jer er der i stedet den mulighed at tage turen derind i 4-hjulstrækker eller en specialbygget bus.

I et delvist off-road terræn, kører du med på den spændende rute ind til den spektakulære Russell Gletsjer. Med sine op til 60 meter lodrette isvægge er den et imponerende skue. At stå der på kanten og se den kolossale ismasse glimte i hvidt, blåt og grønt er eventyrligt. Den lodrette, forrevne isvæg med smeltevandsrevner er ren balsam for sjælen. Måske oplever du også, når isstykker med et brag river sig løs. Det er et syn, du aldrig glemmer.

  • Indlandsisen ved Kangerlussuaq
    Foto: Flemming Deleuran
  • Isen ved Kangerlussuaq
    Foto: Flemming Deleuran
  • Iskanten ved Kangerlussuaq
    Foto: Flemming Deleuran
  • Landskabet ved Indlandsisen
    Foto: Flemming Deleuran
  • Landskab ved Kangerlussuaq
    Foto: Flemming Deleuran

Rejser med Indlandsisen

Mads Pihl - Visit Greenland
Mads Pihl - Visit Greenland

Den store rundrejse i Grønland

15-dages rundrejse til Qaqortoq, Igaliku, Nuuk, Ilulissat, Ilimanaq og Eqi

15 dage / 14 nætter juni-august

Fra 67.175 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Midnatssol Hvalsafari

Fra Keflavík

Se rejsen
Enrico Pescantini - Visit Greenland

Drømmerejse i Diskobugten

12 dages rundrejse til Nuuk, Diskoøen, Ilulissat og Eqi

12 dage / 11 nætter juni-september

Fra 37.975 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Midnatssol Hvalsafari

Fra København

Se rejsen
Arctic Umiaq Line

Forårsfornemmelser i Grønland

9 dage til Nuuk og Ilulissat og med sejltur langs kysten

9 dage / 8 nætter maj

Fra 31.325 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Kultur

Fra København

Se rejsen
Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland

Isbjerge og varme kilder

8 dage i Igaliku, Qassiarsuk, Narsaq og Qaqortoq

8 dage / 7 nætter juni-september

Fra 19.775 DKK pr. person

Isbjerge Kultur Vandring Byliv

Fra Keflavík

Se rejsen
Reinhard Pantke - Visit Greenland

Miniferie i absolut særklasse – sommer!

5 dage i Ilulissat

5 dage / 4 nætter maj-september

Fra 14.695 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Kultur

Fra København

Se rejsen
Mads Pihl - Visit Greenland

På opdagelse i Diskobugten

8 dage omkring Ilulissat og Glacier Lodge Eqi

8 dage / 7 nætter juni-september

Fra 27.475 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Hvalsafari Kultur

Fra København

Se rejsen

Se alle 9 rejser i oversigten