Hundeslæde

”Giv mig vinter, giv mig hunde!” sagde Knud Rasmussen og det kan du opleve mange steder i Grønland nord for Polarcirklen. At køre på hundeslæde er en utrolig oplevelse, der kan variere meget, alt efter om du prøver en kort 1-times tur eller tager afsted på en ekspedition over flere dage. Om du er til det ene eller det andet, er egentlig lige meget: Begge dele er fantastiske minder!

Hundeslædetur – en tusind år gammel tradition

Har man sagt Grønland, har man også sagt hundeslæde. Sådan har de fleste tilrejsende det, der besøger Grønland i vinterhalvåret og derfor kommer det ofte som en stor overraskelse for mange, at man i den tættest befolkede del af Grønland rent faktisk slet ikke må holde slædehunde.

Til dagligt står hundene lænket godt og solidt til pæle, og her kan du se dem hygge og kede sig med noget mad, når de ikke er ude at køre. Du får til gengæld en forrygende oplevelse, når du ser hundenes vilde begejstring, når deres ejer og slædekusk nærmer sig. Det er så tydeligt, at de glæder sig til at komme på farten; at blive spændt for slæden og i parløb med kusken suse ud over vidderne med tungen halsende ud.

Under slæden kan du høre medernes lette susen, mens slæden trækkes hen over sneen. Det er selvsagt en lidt anden oplevelse at køre på is og også, når slæden er tungt lastet. Og hele ideen med slæden er, at den helst skal være tungt lastet. Hundeslæder er arbejdsredskaber, der bruges, når fangerne skal på jagt og fiskerne skal på fiskeri.

Slædehundens oprindelse

Slædehunde er utroligt smukke dyr, men det er ikke kæledyr. Slædehundenes nærmeste slægtninge er ulvene, men slædehundene lever i pagt med menneskene. Slædehundene i Grønland har været spændt for en slæde i knapt 1000 år, så de har også haft over god tid til at udvikle sig til rigtige arbejdshunde. Og det er, hvad slædehundene er: Trækdyr. Og de elsker det.