Diskobugten er et af Grønlands mest populære turistmål. Først og fremmest på grund af isbjergene, men også på grund af stedets skønhed, de mange kulturelle attraktioner og samspillet mellem den traditionelle levevis og det moderne byliv. Rundt om i byen finder du opmagasinerede hundeslæder side om side med parabolantenner.
Let vandretur til Sermermiut – den gamle bopladsen ved isen
Sidst på eftermiddagen venter en dejlig vandretur. Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, som ligger halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4.000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse. På turen hører du historien om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst og ser ruinerne derfra. Hele området ved Ilulissat Isfjord blev i 2004 udnævnt til UNESCO Verdensarv.
Herefter er det tid til et besøg i det smukke Isfjordscenter, der ligger ved siden af Sermermiut og hundepladsen.
Isfjordscentret
Isfjordscentret, en meget smuk bygning, der åbnede i sommeren 2021 og er tegnet af Dorthe Mandrup. Her er spændende udstillinger om området ved Isfjorden og Arktis.
Der er også mulighed for at købe sig til en skøn sejltur om eftermiddagen.
Sejltur mellem isfjeldene (del af udflugtspakken)
Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur mellem isfjelde mindst én gang. Årligt strømmer der mere end 46 km3 is fra Ilulissat Isbræ ud i isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter i bredden og strække sig tårnhøjt op over havets overflade. Ved isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem.
Isfjeldene er flotte i al slags vejr. I solskinnet er det kontrasterne mellem sol og skygge, der er markante, i overskyet vejr træder de blå nuancer meget smukt frem, og står solen lavt, giver dens stråler isfjeldene et unikt farveskær, som folk vender tilbage til Ilulissat for at opleve igen og igen.
Husk det varme tøj til turen.
Spisning
Om aftenen er der flere muligheder for at få noget godt at spise. Du kan vælge en af de to restauranter på Hotel Arctic, ligesom der er flere gode steder i Illulissat. Flere restauranter byder på grønlandsk buffet. Spørg den lokale guide om de aktuelle dage for den grønlandske buffet og husk at bestille på forhånd.