Vi flyver fra København til Nuuk på en 4½-times flyvetur.
Efter det praktiske med check-in og udpakning på værelset på Hotel Hans Egede, holder guiden velkomstmøde. Efter mødet er der nu tid til i dit eget tempo at lære Nuuk bedre at kende og få ideer til, hvad dagen i dag og i morgen kan byde på.
Nuuk har kun 20.000 indbyggere, men du oplever en pulserende ”storby,” da det er en regeringsby med mange kultur- og uddannelsesinstitutioner. Nuuk vokser hele tiden, og der er efterhånden ca. 10 kilometer fra ende til ende. Du finder koncerter, teater, museer og udstillinger. Sport er i centrum for mange, så du kan også vandre, stå på ski, sejle, løbe, styrketræne, dyrke yoga og endda svømme.
Du kan læse mere om Nuuk her.
Har du købt udflugtspakken, skal du ud at sejle.
Sejltur rundt om Sermitsiaq – Nuuks smukke vartegn (tilkøb)
Tag med på en betagende sejltur rundt om Sermitsiaq – det ikoniske fjeld, der rejser sig majestætisk fra havet som Nuuks vartegn og evige fjordvogter. Med sine markante former og imponerende tilstedeværelse er fjeldet blevet et symbol på hovedstaden og et naturligt pejlemærke for både lokale og besøgende.
Sermitsiaq ligger på en ø, og i takt med at vi sejler rundt om den, ændrer fjeldet karakter – fra skarpe, takkede tinder til bløde, bølgende bakker, alt efter hvilken vinkel man ser det fra. Om sommeren vælter små vandfald ned ad fjeldsiden og forstærker oplevelsen af at være tæt på den grønlandske natur i sin reneste form. Om vinteren er de lige så smukke, men stillestående, da de er blevet til is.
Vi glider lydløst gennem det klare vand, med byen bag os og naturen foran – kun ledsaget af bølgernes skvulpen og fuglenes kald. Med lidt held, afhængigt af årstiden, kan vi være så heldige at få øje på pukkelhvaler, sæler eller havørne, der kredser højt over fjeldet.
Om aftenener der en dejlig velkomstmiddag på hotellet (eksklusive drikkevarer).